Der findes ikke noget bedre end at have godt værktøj.

Skarpe knive og gode gryder når man laver mad, slaghammer når der skal bores i betonvægge, Den skarpeste PC når der skal skrives blog-indlæg – You name it.

Jeg selv har det i hvert fald sådan, at fornøjelsen ved at lave mad, bage, skrive, cykle, løbe…. Øges betragteligt hvis jeg har det gode værktøj.

Efter at have praktiseret projektledelse i stort set alle afskygninger siden 1998, er jeg lige blevet certificeret i PRINCE2. Og sikke et fedt værktøj.

No wonder at PRINCE2 er blevet ”state-of-the-art” projektstyrings-princip stort set alle steder. Det kan sgu noget.

Undervejs i min forberedelse til certificeringen fik jeg flere gange den dér: ”..AHA.. hvis nu jeg havde gjort det her, dengang, så var sgu nok gået bedre”-følelse. Lidt ligesom den forskel der er på at skære culottestegen ud med en godt slebet og skarp kniv, og hvis jeg brugte den gamle sløve kniv fra Ikea.

Men man bliver ikke gourmetkok af at have den fede kniv – eller den fede kogebog, for den sags skyld.

Den skarpeste kniv ?

Og jeg tror heller ikke man bliver en god projektleder af at være certificeret – der skal noget mere til.

Det mere kan så til gengæld være ret svært at få defineret præcist hvad det der ”mere” er, og hvordan man tilegner sig det.

Der er ingen tvivl om, at øvelse gør mester, og erfaring hjælper også. Og spørgsmålet er så hvorvidt tid er den udslagsgivende faktor i øvelsen ”bliv en god projektleder”.

Som meget andet handler det om at finde de nøgler som gør en i stand til at praktisere teorierne, og bruge værktøjerne på de rigtige tidspunkter.

For nu at blive i metaforen, så skal kokken vide hvornår han skal bruge kniven, og hvornår der er brug for et piskeris. Og det står jo ikke nødvendigvis i kogebogen.

Silvan for projektledere ?

Der er heldigvis rigtig mange muligheder for at udvide værktøjskassen – både i forhold til de mere tekniske skills, som man har brug for i sin dagligdag – men også på de mere ”bløde” discipliner som motivation og ledelse.

Der er et supermarked af tilbud, som alle kan være med til at udvide vores knivblok – urteknive, filetknive, kødknive… og et hav af kogebøger som giver os ny inspiration.

Men kunsten er jo stadig at finde nøglen så vi bliver i stand til at bruge alle de supercool værktøjer, til lige præcis den situation de passer bedst til. Og det her værktøjerne kommer til kort.

De kompetencer der skal i spil, og som skal trænes, kategoriseres vel bedst som personlige egenskaber; F.eks. evne til at aflæse situationen, organisationen og konteksten. At have modet til at turde spørge og stille krav – at vide hvornår der er besøgstid i ledelsen, og hvornår kollegerne er lydhøre – og at have opbakning fra sin chef.

Særligt det sidste kan være ret vanskeligt, især hvis chefen ikke selv har indsigt i projekters anatomi, og det helt særlige ledelsesrum som projektlederen skal kunne navigere, og overleve, i.

Og så må man bare håbe at der er nogen som kan hjælpe, med at finde det rigtige værktøj frem.

Jeg véd ikke om jeg er den eneste, men jeg har boret ret mange lorte huller med slaghammeren..!