Der er længere til Holte end på cykel.

Da jeg googlede ”fedtafgift” fik jeg 47.300 resultater.

Selvfølgelig er der ikke skrevet 47.000 artikler, men der er skrevet meget – og der er skrevet både for og imod.

Politikere, forskere, slagtere, erhvervsledere, læger, nationaløkonomer, forbrugere, lærere, kokke…. Stort set alle lader til at have en holdning til fedtafgiften, som nu bliver afskaffet hvis regeringens finanslovsforslag bliver vedtaget.

Ideen med fedtafgiften, som blev indført for et års tid siden – var (vistnok) – at forsøge at forbedre folkesundheden, og så selvfølgelig at få penge i den trængte statskasse.

Jeg behøver ikke at gentage mig selv – men sukkerafgiften kan også være med – der er så ”kun” 33.700 hits på google.

Nu skal de afskaffes.

Fedt- og sukkerafgifterne har nemlig betydet:

Og listen kunne blive ved.

Og den har nemlig ikke virket – siger….. danskerne ?

Men undersøgelser af forbruget siger at den HAR virket… !?

Det interessante for mig – i denne her blog´s kontekst – er egentlig ikke om folk køber færre chips og mindre smør – men derimod at filosofere lidt over, hvad det er der bliver lagt til grund for at vurdere om afgifterne på sukker og fedt har ”virket”.

Det bliver hurtigt en lidt substansløs diskussion, fordi alle i virkeligheden har ret, eller tager fejl – for hvad er det der definerer succesen ?

Skal udbyttet af fedtafgiften måles på om der er blevet købt mindre smør og magarine ? Eller om færre danskere er overvægtige, eller har diabetes ?

Eller antallet af besøg hos praktiserende læge ?

Eller færre børn på julemærkehjemmet ?

Og måler vi udviklingen over 3 mdr. ? eller 15 år ?

Eller måler vi på tabt indtjening i Coop på slik og chokolade ? Eller afledte administrationsomkostninger for danske virksomheder ? Eller øget grænsehandel ?

Og i forhold til hvad ? Hvornår måler vi fra – og hvad for en udvikling kan betegnes som udslagsgivende for vores vurdering ? Hvornår er det ”godt nok” – eller hvor store omkostninger er vi parat til at acceptere i folkesundhedens hellige navn ?

Jeg tror de fleste virksomheder med respekt for deres egen rentabilitet og udviklingspotentiale forsøger at opstille succeskriterier eller krav til forventede resultater op, når de indfører nye tiltag.

”Hvornår er det at vores investering kan forventes at give afkast – og hvor længe kan vi acceptere at vente på et givet resultat” ?

Diskussionerne om hvorvidt noget ”har virket” eller ej – bliver tit noget mere frugtbare og substantielle, hvis man på forhånd er blevet enige om hvilke kriterier der skal diskuteres udfra.

Og kommunikationen omkring den beslutning man tager, er også noget enklere at kommunikere.

Men julemiddagen bliver 27 kr. billigere…!

Velbekomme