I går aftes blev der sendt en ”høring” på DR 1; ”Farvelfærd” – eller noget, blev den kaldt. Et forsøg på at sætte diskussionen om vores danske velfærd på dagsordenen – med udgangspunkt i de meget konkrete og aktuelle udfordringer omkring finansiering og prioritering.

Høringsaspektet bestod vist i, at scenen var sat uden for DR byen – på en skole i Slagelse (Bonusinfo: “min” gamle folkeskole) – hvor nogen folk var blevet stillet op (ja de stod) i noget der kunne ligne en gymnastiksals-aula-ting.

Værten (Kim Bildsø) var så udstyret med en mikrofon, og spurgte så nogen forskellige (og absolut ikke tilfældigt udvalgte) fra publikum.

Både borgmesteren i Slagelse og direktøren for ældresagen og Knud Romer (som i øvrigt sagde nogen ret fine ting – læs her), udtalte sig og forholdt sig og fik sagt hvad de mente – det samme gjorde de debattører som af en eller anden grund var blevet ”ophøjet” til at stå ved et bord – og have fået deres egen mikrofon. Og så var der nogen der kun måtte sige lidt – og nogen der slet ikke måtte sige noget – og nogen der markerede for at sige noget – men de havde sagt det de måtte – og så sagde Kim Bildsø en hel masse .

–          Om der var nogen der rent faktisk HØRTE noget – det står lidt uklart for mig.

I vores bestræbelser på at være innovative, demokratiske, inkluderende og samarbejdende – gør vi hele tiden alle mulige ting, for at etablere dialog – skabe rum for nye ideer – lytte til vores kolleger og medarbejdere – involvere brugerne. Vi laver høringer og workshops og fokusgrupper. Webpaneler, spørgeundersøgelser, evalueringer.

Men nytter det noget ? Al den snak ?

Ender det ikke bare som sædvanlig med at vi så har brugt endnu et møde, endnu en dag, endnu en uge på at meningsudveksle og nikke og smile – og skrive plancher, som vi tager med hjem i en rulle og ligger på hylden – indtil den bliver så støvet så vi smider den ud ?

Personligt har jeg masser af gange både deltaget i og (gud hjælpe mig) arrangeret møder og medarbejderseminarer og workshops, hvor resultatet lige præcist har været 3 sammenrullede papirplancher, med 20 stikord fra dagens arbejde (snak) – som er blevet rullet sammen, taget med hjem og … ja…

Her er det så at den handlekraftige konsulent træder ind på scenen og siger noget med at det er vigtigt at resultatet bliver formuleret som konkrete punkter til en handlingsplan, som efterfølgende kan implementeres, og at de enkelte opgaver tildeles navngivne personer, som skal tage ansvaret for……

–          Og så kan det da også godt være, at noget af al snakken fører til noget …

Men forudsætningen for at snakken skal føre til noget – er jo, at der rent faktisk er nogen DER HØRER HVAD DER BLIVER SAGT!

Og for at kunne høre efter, er det en forudsætning, at man er et sted i sin proces hvor man er i stand til at lytte.

Så, first things first: Hvis du vil holde et møde, en workshop, et seminar eller en HØRing – så bliver du nødt til at gøre dig klart – om du overhovedet er interesseret i at høre hvad ”de andre” har at sige. Og i det mindste sikre dig, at du stiller de spørgsmål, hvor du rent faktisk er interesseret i andres svar.

Du skal også være parat til at spørge i tide; Det kan altså ikke nytte at spørge ind til brugerens præferencer til en given service, 14 dage inden den går i luften – du har jo ikke tid til at lave den om (eller lyst!)

Du skal indstille dig på at tie stille og slå lyttelapperne ud – også når dem du har inviteret kritiserer dig, dit produkt, din ydelse (eller din ledelse) – hvis de syntes du var fantastisk havde de lavet en fanklub !

Du skal invitere nogen du har respekt for – ellers hører du alligevel ikke efter – og så spilder alle tiden.

Du skal gide lave noget om – og være villig til at æde nogen kameler. Forhåbentlig kommer der forslag til ændringer eller nye gode ideer – og hvis du alligevel ikke har tid og penge til at lave noget om – så brug tiden på at spise kage i stedet.

Du skal være ydmyg – du har lagt beslag på andre menneskers tid – så hør hvad de siger, betragt dem som dine æresgæster, og byd dem velkommen.

Du skal være ærlig – over for dem du har inviteret – og over for dig selv. Hvad er dagsordenen ? Er der plads til nye ideer – eller har du ”bare” brug for en anmeldelse af det du præsenterer ?

.. Og så skal du huske at fortælle HVAD du har gjort, og HVORDAN det der er blevet sagt er blevet brugt, også hvis det er blevet ignoreret – fordi det alligevel viste sig, at du var et geni.

Og hvis det går helt galt – kan du altid tilbyde et gavekort til Magasin, så skal du nok få deltagere til din høring-workshop-fokusgruppe…

For LANG tid siden, læste jeg et blogindlæg som faktisk gav mening – det handlede om at uagtet hvor mange metodikker og videnskabelige tilgange der var til brugerinvolvering – så handler det i sidste ende om hvilken stil man gennemfører det med – Det kan læses her.