Så gik der 10 dage.

10 dage er både rigtig rigtig lang tid.. for skoleeleverne som ikke får undervisning, for forældrene som skal tage sig af deres børn, for lærerne som ikke får løn….

Men 10 dage er også rigtig rigtig kort tid, til at adaptere en ny hverdag, at acceptere en uundgåelig forandring, at blive enige om stridspunkter som virker fundamentale.

Jeg har masser af holdninger til den igangværende skolekonflikt, men syntes dybest set at det vigtigste må være at komme videre. Jeg er hverken lærer eller arbejdsgiver, bare – ligesom de fleste andre – forælder til et skolesøgende barn, som i disse dage slår tiden ihjel, mens vi alle sammen venter…

Min datter bliver mere og mere rastløs og utålmodig, og selvom hun og hendes kammerater i nogen grad har vænnet sig til en dagligdag uden undervisning, så stiger frustrationerne.

I går gik det op for mig hvorfor.

På trods af at dagene går med leg, video, computerspil og sofahygge. På trods af at hun kan sove længe og gå lidt senere i seng. På trods af at det er en ekstra ferie fra lange skoledage og lektielæsning. På trods af det….

Det gik op for mig, at hun oplever at hun er sat i en situation som hun for det første ikke selv har valgt (OK – det er så ikke første gang), at hun ikke véd hvad det hele skal blive til, og hvornår det stopper, og en meget konkret oplevelse af, at selvom konflikten har en enorm impact på hendes dagligdag, så har hun ingen mulighed for at påvirke den – uagtet hvor højt hun råber.

Det kan vel sammenlignes med den samme frustration og usikkerhed man rammes af når man bliver fyret: Jaja – dagene er dine egne – du har tid til at handle ind om dagen og nyde solen, når alle de andre knokler – men det er bare ikke fedt at være arbejdsfri, når du ikke ved hvornår det holder op.

Et grundprincip i god forandringsledelse er at sikre, at de som rammes af forandringerne bliver inviteret ind i processen – og får forklaret den dybere mening med det hele . At de oplever at blive inddraget i overvejelserne om hvordan forandringerne skal implementeres, og at de kan byde ind med deres faglighed og erfaring.

Indflydelse betyder jo ikke nødvendigvis medbestemmelse ifht. målsætningen – men hvis man får lov til at påvirke vejen, kan man nogengange sluge nogle kameler….i hvertfald efter et stykke tid.

OK – Jeg vover pelsen…

Jeg er grundlæggende enig med KL (there..I´ve said it) – jeg syntes det mest fornuftige er, at man aftaler arbejdstilrettelæggelsen med sin leder, så man kan gøre det bedst muligt i relation til den konkrete arbejdsopgave man står overfor på sin arbejdsplads – og ikke nogle generelle rammer som aftales centralt, og meget langt fra hverdagen.

Jeg er grundlæggende enig med Christine Antorini og regeringen i deres forslag om at etablere en helhedsskole (kalder det med vilje ikke en heldagsskole! ) Hvor vores børn får bedre tid til læring og der bliver skabt rum for nye og anderledes undervisningsformer.

…Now – you can shoot me..!

Men jeg syntes processen omkring reform og overenskomstforhandlinger forekommer ualmindelig klodset og enevældig. Når man ønsker at ændre så radikalt på lærernes dagligdag – må man forstå, at vi alle hader forandringer, som vi ikke oplever at have indflydelse på. Måske skulle KL og regeringen havelæst deres Kotter før de gik i gang…

Nu står vi alle sammen udenfor døren (og banker på).