Tænk hvis der var GPS i MS Project.

Jeg har stadig Kraks kort over København og omegn 2000 stående i min reol – sammen med Kort- og Matrikelstyrelsens færdselskort.

Efterhånden bliver de kun taget frem når diskussionen falder på hvor Husum st. egentlig ligger ifht. Flintholm Metrostation, eller hvis jeg skal forklare nogen hvor Skals er placeret i fht. Bjerringbro.

De bliver i hvert fald sjældent brugt til at finde vej længere.

En lang periode brugte jeg Kraks ruteplan, som  med stor præcision ledte mig fra A til B – enten den korteste eller hurtigste vej (har aldrig rigtig regnet ud hvordan de lavede den algoritme). Ruteplanen blev printet ud, og lagt i håndtasken, og jeg blev ret trænet i at memorere op til 8 punkter, så jeg ikke skulle læse mens jeg kørte. (..”drej til venstre ind på Amager Boulevard kør 500 m, Fortsæt ligeud på Langebro, kør 200 m,..hmhm.. ligeud, ligeud…Hold til venstre ind på Bispeengbuen…).

Og sidste led i kæden er selvfølgelig GPS´en, som med rettidig omhu fortæller mig at jeg skal dreje om 300 m, og det nok er smart at holde til højre nu… love it..! (og gør det knap så pinligt, når der er nogen med i bilen).

Når man planlægger at nå et givet mål, til et givet tidspunkt – er vi i høj grad tilbøjelige til at lægge en ”ruteplan”.

Aktiviteter identificeres, indbyrdes afhængigheder afklares, aktiviteterne estimeres, og vi finder ud hvem der har kompetncerne og tiden til at udføre det – og det store puslespil lægges. Med lidt held kan vi få alle brikkerne til at ligge rigtigt, og måske få forhandlet en acceptabel forsinkelse hjem, når vi finder ud af at vi vil for meget på for kort tid.

Det er en tidskrævende og helt nødvendig proces, hvis vi skal nå det vi har sat os for – og ikke mindst have kommunikeret det til alle biddragsydere.

Som oftest er projektplanen (for det er jo den jeg tænker på) et komplekst dokument, hvor man skal holde tungen lige i munden for at opdatere den, hvis der sker en ændring…. Og det gør der – hele tiden..!

Så er leverancen af paprørene forsinket, eller Anton er blevet syg, eller opgaven kunne ikke løses på den estimerede tid, eller der kom en ændring af kravspecifikationen, eller…. Det sker HELE tiden. Og den stakkels projektleder kæmper en brag kamp for at holde alle trådene, og få dem spundet sammen på ny, så projektplanen passer til virkeligheden, og tager højde for ændringerne.

Dengang jeg kørte efter ruteplaner, skete der indimellem det, at jeg missede en anvisning og fik kørt for langt, eller drejet af for tidligt. Nogengange var den planlagte vej spærret af vejarbejde, eller der var myldretidskø. Og jeg måtte afvige fra (rute)planen. Det gik ikke altid godt – for i min begejstring over ruteplanen, havde jeg tit ikke givet mig selv tid til at få et overblik over geografien, og var så totalt på røven, og kunne ikke finde vej ”tilbage” til planen. Hvilken betød store forsinkelser, og rigtig meget frustration. (indtil jeg lærte altid at tage krak-kortet med i bilen).

Det går jo meget bedre med GPS´en – for kører jeg forkert, eller er vejen spærret – så beregner den bare en ny rute, og jeg kan holde fokus på at køre bil (og ikke at finde vej), og den fortæller mig ovenikøbet om jeg kan forvente en forsinkelse.

Sådan én vil jeg også have til at lave projektplaner..!!

Vi prøver at kompensere, ved ikke at lægge detaljerede planer alt for langt frem, eller ved at finde alternative ”veje” inden vi starter en kompleks opgave, eller forsøge at identificere vejspærringer eller myldretid (risici) – men der er desværre ikke den der hurtige ”beregner ny rute” funktionalitet, hvis der sker noget vi ikke har forudset.

Fra A til B…

Det som vi kan forsøge, er at tænke projektplanerne på samme måde som når vi kører med GPS;

–          At vi accepterer at vi kommer til at afvige fra den planlagte rute

–          At al navigation sker med slutmålet for øje, men det ikke er så vigtigt hvilken vej vi kommer derhen

–          At vi giver os tid til at beregne ny rute, og ikke panisk forsøger at komme tilbage til     den planlagte rute hver gang der sker noget uventet

–          At vi åbner øjnene for de nye muligheder den alternative rute åbner for os

–          At vi koncentrerer os om at køre bil (lede projektet) og ikke på at finde vej

Det gør det ikke mindre svært, eller mindre vigtigt at have styr på alle aktiviteter og kalenderen – men turen bliver måske lidt sjovere, og kommer i højere grad til at handle om at komme i mål.

Powertools.

Der findes ikke noget bedre end at have godt værktøj.

Skarpe knive og gode gryder når man laver mad, slaghammer når der skal bores i betonvægge, Den skarpeste PC når der skal skrives blog-indlæg – You name it.

Jeg selv har det i hvert fald sådan, at fornøjelsen ved at lave mad, bage, skrive, cykle, løbe…. Øges betragteligt hvis jeg har det gode værktøj.

Efter at have praktiseret projektledelse i stort set alle afskygninger siden 1998, er jeg lige blevet certificeret i PRINCE2. Og sikke et fedt værktøj.

No wonder at PRINCE2 er blevet ”state-of-the-art” projektstyrings-princip stort set alle steder. Det kan sgu noget.

Undervejs i min forberedelse til certificeringen fik jeg flere gange den dér: ”..AHA.. hvis nu jeg havde gjort det her, dengang, så var sgu nok gået bedre”-følelse. Lidt ligesom den forskel der er på at skære culottestegen ud med en godt slebet og skarp kniv, og hvis jeg brugte den gamle sløve kniv fra Ikea.

Men man bliver ikke gourmetkok af at have den fede kniv – eller den fede kogebog, for den sags skyld.

Den skarpeste kniv ?

Og jeg tror heller ikke man bliver en god projektleder af at være certificeret – der skal noget mere til.

Det mere kan så til gengæld være ret svært at få defineret præcist hvad det der ”mere” er, og hvordan man tilegner sig det.

Der er ingen tvivl om, at øvelse gør mester, og erfaring hjælper også. Og spørgsmålet er så hvorvidt tid er den udslagsgivende faktor i øvelsen ”bliv en god projektleder”.

Som meget andet handler det om at finde de nøgler som gør en i stand til at praktisere teorierne, og bruge værktøjerne på de rigtige tidspunkter.

For nu at blive i metaforen, så skal kokken vide hvornår han skal bruge kniven, og hvornår der er brug for et piskeris. Og det står jo ikke nødvendigvis i kogebogen.

Silvan for projektledere ?

Der er heldigvis rigtig mange muligheder for at udvide værktøjskassen – både i forhold til de mere tekniske skills, som man har brug for i sin dagligdag – men også på de mere ”bløde” discipliner som motivation og ledelse.

Der er et supermarked af tilbud, som alle kan være med til at udvide vores knivblok – urteknive, filetknive, kødknive… og et hav af kogebøger som giver os ny inspiration.

Men kunsten er jo stadig at finde nøglen så vi bliver i stand til at bruge alle de supercool værktøjer, til lige præcis den situation de passer bedst til. Og det her værktøjerne kommer til kort.

De kompetencer der skal i spil, og som skal trænes, kategoriseres vel bedst som personlige egenskaber; F.eks. evne til at aflæse situationen, organisationen og konteksten. At have modet til at turde spørge og stille krav – at vide hvornår der er besøgstid i ledelsen, og hvornår kollegerne er lydhøre – og at have opbakning fra sin chef.

Særligt det sidste kan være ret vanskeligt, især hvis chefen ikke selv har indsigt i projekters anatomi, og det helt særlige ledelsesrum som projektlederen skal kunne navigere, og overleve, i.

Og så må man bare håbe at der er nogen som kan hjælpe, med at finde det rigtige værktøj frem.

Jeg véd ikke om jeg er den eneste, men jeg har boret ret mange lorte huller med slaghammeren..!

Der er længere til Holte end på cykel.

Da jeg googlede ”fedtafgift” fik jeg 47.300 resultater.

Selvfølgelig er der ikke skrevet 47.000 artikler, men der er skrevet meget – og der er skrevet både for og imod.

Politikere, forskere, slagtere, erhvervsledere, læger, nationaløkonomer, forbrugere, lærere, kokke…. Stort set alle lader til at have en holdning til fedtafgiften, som nu bliver afskaffet hvis regeringens finanslovsforslag bliver vedtaget.

Ideen med fedtafgiften, som blev indført for et års tid siden – var (vistnok) – at forsøge at forbedre folkesundheden, og så selvfølgelig at få penge i den trængte statskasse.

Jeg behøver ikke at gentage mig selv – men sukkerafgiften kan også være med – der er så ”kun” 33.700 hits på google.

Nu skal de afskaffes.

Fedt- og sukkerafgifterne har nemlig betydet:

Og listen kunne blive ved.

Og den har nemlig ikke virket – siger….. danskerne ?

Men undersøgelser af forbruget siger at den HAR virket… !?

Det interessante for mig – i denne her blog´s kontekst – er egentlig ikke om folk køber færre chips og mindre smør – men derimod at filosofere lidt over, hvad det er der bliver lagt til grund for at vurdere om afgifterne på sukker og fedt har ”virket”.

Det bliver hurtigt en lidt substansløs diskussion, fordi alle i virkeligheden har ret, eller tager fejl – for hvad er det der definerer succesen ?

Skal udbyttet af fedtafgiften måles på om der er blevet købt mindre smør og magarine ? Eller om færre danskere er overvægtige, eller har diabetes ?

Eller antallet af besøg hos praktiserende læge ?

Eller færre børn på julemærkehjemmet ?

Og måler vi udviklingen over 3 mdr. ? eller 15 år ?

Eller måler vi på tabt indtjening i Coop på slik og chokolade ? Eller afledte administrationsomkostninger for danske virksomheder ? Eller øget grænsehandel ?

Og i forhold til hvad ? Hvornår måler vi fra – og hvad for en udvikling kan betegnes som udslagsgivende for vores vurdering ? Hvornår er det ”godt nok” – eller hvor store omkostninger er vi parat til at acceptere i folkesundhedens hellige navn ?

Jeg tror de fleste virksomheder med respekt for deres egen rentabilitet og udviklingspotentiale forsøger at opstille succeskriterier eller krav til forventede resultater op, når de indfører nye tiltag.

”Hvornår er det at vores investering kan forventes at give afkast – og hvor længe kan vi acceptere at vente på et givet resultat” ?

Diskussionerne om hvorvidt noget ”har virket” eller ej – bliver tit noget mere frugtbare og substantielle, hvis man på forhånd er blevet enige om hvilke kriterier der skal diskuteres udfra.

Og kommunikationen omkring den beslutning man tager, er også noget enklere at kommunikere.

Men julemiddagen bliver 27 kr. billigere…!

Velbekomme